We Make Music 2024
Autor inviterer til nordisk writing camp for kvinder og kønsminoriteter i København. Skriv musik til Iris Gold og Alexander Oscar den 28. oktober til 1. november. Ansøgningsfrist: 22. august.
For fjerde år i træk inviterer vi til fællesnordisk writing camp for kvinder og kønsminoriteter. Skriv musik til konkrete, etablerede artister den 28. oktober til 1. november 2024 i København. Campen bliver til i samarbejde med Music Export Denmark, svenske Skap, norske NOPA og islandske Félag tónskálda og textahöfunda.
I slutningen af oktober afholder Autor for fjerde år i træk writing campen We Make Music, som henvender sig til professionelle kvinder og kønsminoriteter fra Skandinavien, der skriver og producerer musik for andre. Der er i år 12 pladser, hvor af de tre er reserveret til deltagere fra Danmark. Derudover kommer der deltagere fra Sverige, Norge og Island.
Under campen får vi ligesom de forrige år, besøg af flere aktuelle artister, der skal skrives til og med. Indtil videre kan vi løfte sløret for to af artisterne, der er med på campen: Iris Gold og Alexander Oscar. Der er altså god grobund for at få placeret en sang hos og skabt en relation til nogle virkelig spændende kunstnere.
Campen er en unik mulighed for at styrke sit internationale netværk, og det er en regel for holdsammensætningen, at mindst to nationaliteter skal være repræsenteret. Hver morgen laver vi holdene om, så deltagerne kommer til at skrive med så mange forskellige sangskrivere og producere som muligt. Det er sangskriver og projektleder Nanna Bottos, der står for holdsammensætningen, og hun vil også være til stede under hele campen.
Campen er for dig, som:
- Er kvinde eller kønsminoritet.
- Er producer, sangskriver eller topliner for andre artister.
- Vil udvide dit netværk af andre professionelle musikskabere i Skandinavien.
- Er medlem af Koda (som deltager fra DK).
om iris gold
om iris gold
Bag kunstnernavnet Iris Gold bor sangskriver og sanger Mercedes Seecoomar, som er født i London i 1991 og vokset op i Danmark. Som barn og ung havde hun store drømme og ville følge sin passion for musikken. Derfor flyttede hun til London og grundlagde sin karriere som sangskriver, især med at skrive mange sange til andre. Siden 2015 har Iris Golds egen solokarriere taget fart, bl.a. med singlen ”Goldmine” og ”Color Trip”. I den periode varmede Iris Gold bl.a. op for Taylor Swift, Miguel og Blur til livekoncerter.
Siden 2017 har Iris været tilbage i København, hvor hun lavede sin fuldlængdedebut Planet Cool, hvorfra især singlen “All I Really Know” blev et gennembrud for Iris. Albummet handler bl.a. om de oplevelser, hun fik i musikbranchen i London – ikke mindst om mødet med mennesker, som skubber til konformitet og fordomme, ligesom hende selv. Planet Cool inviterer mennesker af alle køn, etniciteter og seksualiteter til samme fest.
Sidste år hittede hun med ”Dance”, og lige nu i 2024 er hun højsaktuel med radiosinglen “Boys Boys Boys”. Hun er signet på GL Music Entertainment i Danmark, og hun har en publishing deal med Warner Chappell Music Publishing.
om alexander oscar
om alexander oscar
Den 26-årige sanger og sangskriver Alexander Oscar har tidligere sunget og skrevet på engelsk og opnået store resultater med bl.a. singlerne “Complicated” og “Number”, som hver især har 250 millioner streams på verdensplan, og bl.a. var “Number” i A-rotation på P3.
Nu prøver han kræfter med dansksproget musik, da han har fået lyst til nye udfordringer. Alexander Oscars single “Venus”, som udkom i foråret 2024, er hans første på dansk. Med den sang startede han et helt nyt kapitel i sin musikalske karriere. Alexander Oscars første forløb med musik på dansk har derudover været inspireret af hans afrikanske rødder i form af afrobeats og amapiano og kunstnere som Burna Boy og Rema. Samtidigt jagter Alexander Oscar også helt traditionelle popsange med inspiration fra artister som Justin Bieber og Ed Sheeran samt danske Tobias Rahim.
praktisk
praktisk
Hvad: Den nordiske sangskrivercamp We Make Music
Hvornår: 28. oktober – 1. november
Hvor: GL Music, Gørtlervej 4, 1. sal, 2400 København NV
Ansøgningsfrist: Torsdag den 22. august 2024 kl. 23.59
NB. Der er en egenbetaling på 500 kr., og man skal selv sørge for aftensmad tirsdag, onsdag og torsdag, men derudover er alle udgifter dækket af Autor via midler fra Koda Kultur.
Du skal medbringe din egen laptop, instrument eller andet, som du skal bruge til at skrive og derudover hørebøffer.
I ugerne op til campen vil der blive afholdt et online infomøde, som du bedes deltage i.
sådan søger du
sådan søger du
Som deltager fra Danmark, skal du være medlem af Koda for at ansøge. Du ansøger via Koda Kulturs ansøgningssystem, hvor du logger ind med Mit-ID. Vælg Arbejdsophold og We Make Music. Til ansøgningen skal lave en kortere ansøgning, hvor du skriver/uploader følgende – på dansk eller engelsk.
- Tre af dine sange (vedhæft som mp3). Skriv, hvordan du har bidraget til sangen (har du skrevet tekst? melodi? produceret? etc.)
- Dit køn og dit foretrukne pronomin (hun/han/de).
- Vil du deltage som sangskriver, producer, topliner eller andet?
- Lidt om, hvorfor du gerne vil deltage i We Make Music (og hvad tænker du om at skrive til artisterne? Er det vigtigt for dig, at denne camp kun er for kvinder og kønsminoriteter?)
- Har du en forlægger? (publisher) – hvis ja, så tilføj gerne deres kontaktinfo.
- Hvis du vil, kan du vedhæfte pressefoto.
- Særlige behov (i forhold til mad, tilgængelighed, religion eller andet).
- Links til dine sociale medier.
- Telefonnummer.
- Minibiografi/CV (pdf).
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, kulturel baggrund, og alle andre identitetsmarkører.
I vurderingen bliver der lagt vægt på kvaliteten af de medsendte sange, og hvordan din æstetik matcher de artister, vi får besøg af.
Har du spørgsmål til We Make Music, er du velkommen til at kontakte campens projektleder projektleder Nanna Bottos på nannabottos@gmail.com
Vi anbefaler, at du laver din ansøgning i god tid inden fristen.
Har du tekniske problemer i ansøgningssystemet? Så kan du kontakte Koda Kultur på kodakultur@koda.dk