Autors forperson og næstforpersoner valgt
Autors nye politiske ledelse er nu formelt på plads med Lasse Matthiessen som forperson, og Anne Eltard og Rikke Østergaard som næstforpersoner.
Efter Anna Lidell, som var forperson for Autor i 2019-2024, er rykket videre, har Autors bestyrelse nu i juni 2024 formelt konstitueret sig. Lasse Matthiessen, som var konstitueret forperson under Annas barsel og igen de seneste måneder, er nu valgt som forperson. Samtidig er Anne Eltard valgt som 1. næstforperson og Rikke Østergaard som 2. næstforperson. I det daglige er det de tre, der i Autors ”forretningsudvalg” står for foreningen og tilrettelæggelse af de månedlige bestyrelsesmøder.
Udover Lasse, Anne og Rikke består Autors bestyrelse af Astrid Cordes, Andreas Sommer og Nanna Larsen. Med den nye konstellation er tidligere førstesuppleant Marc Facchini Madsen trådt ind som regulært bestyrelsesmedlem. Andensuppleant Birgitte Rode er rykket op som førstesuppleant og deltager i bestyrelsesmøder (uden stemmeret).