Kursus i forhandlingsteknik for musikskabere

At kunne forhandle effektivt og få en rimelig pris for din musikalske ydelse er guld værd. Mandag den 3. juni kl. 14 inviterer vi til fire timers workshop om forhandlingsteknik.

Er du god til at forhandle? Ender du tit med en fornemmelse af, at du kunne have fået en bedre pris for din ydelse eller været bedre til at forhandle et bud? Mandag den 3. juni 2024 kl 14-18 inviterer Autor til et kursus i forhandlingsteknik, hvor du kan blive klogere på denne særlige disciplin, som især selvstændige musikere tit har brug for.

Som udøvende kunstner og kreativ har du brug for at kunne forhandle effektivt – ligesom alle andre der indgår aftaler. Her har du muligheden for at deltage i en fire timers workshop med Kaare Thomsen (foto). Du får indsigt i hvordan du forbereder dig metodisk og effektivt, hvilket indebærer at få øje på værdi og bringe muligheder i spil.

Vi gennemgår også dialogens værktøjer, herunder hvordan du udfylder rollen optimalt og kommunikerer med gennemslagskraft. Kurset har derfor et særligt fokus på forhandlingspsykologi og forhandlingens retorik. Dit udbytte vil være at du ikke alene skaber mere værdi og hæver bundlinjen, men også styrker relationen til dem du forhandler med.

Kaare Thomsen er forhandlingsrådgiver & retorisk rådgiver og grundlægger og leder af Gottleben. De arbejder innovativt og tværfagligt med forhandlingsteknik på højt niveau, herunder forhandlingers psykologi og retorik.

praktisk

Kurset vil både bestå af oplæg og workshops i mindre grupper. Kurset er gratis og for alle interesserede Koda-medlemmer. Der er dog et begrænset antal pladser til dette kursus, så det er først til mølle, og tilmeldingen er bindende. Hvis du ikke dukker op eller aflyser senest en dag før, vil der være et no show fee på 150 kr.

Hvad: Kursus i forhandlingsteknik
Hvornår: Mandag den 3. juni 2024 kl. 14-18
Hvor: Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.

tilmeld dig
Koda Kultur 2021-logoet for støttepuljer.