Besat Af Musik 2023: Konference for musikskabere
Autor følger op på sidste års succes med konferencen Besat Af Musik med en ny udgave lørdag den 4. november i Musikhuset København. En hel dag med inspiration og vidensdeling for musikskabere.
Opdatering 1. november: Alle konferencens pladser er besat, og vi har nu sat VENTELISTE på. Du kan stadig tilmelde dig ventelisten nederst på siden.
Autor afholder for andet år en stor konference i København for sangskrivere, komponister og producere. Gennem en hel dag præsenterer vi inspiration og vidensdeling med oplæg fra toneangivende kapaciteter.
Lørdag den 4. november 2023 fra kl. 10 i Musikhuset København kan du opleve oplæg om bl.a. fravalg af streamingtjenester, DIY-koncerter, eksport af musik, komposition til teaterstykker, AI, udbrændthed og arbejdsflow – alt sammen præsenteret af inspirerende eksperter, såsom sangskriverne Fallulah og Lo Ersare (Lucky Lo), forfatter Henrik Marstal og den anerkendte komponist Signe Lykke. Ind imellem oplæggene byder vi på frokost, og vi slutter af med drinks og hygge.
Musikskabernes egen dag
Autor lancerede i 2022 konferencen Besat Af Musik ud fra et ønske om at give musikkens skabere i Danmark deres helt egen konference, hvor man kan tanke op på både netværk og inspiration. Det var den største konference for skabere og udøvere af musik i Danmark i mange år, og dagen var en succes med masser af glade og nysgerrige deltagere.
Bagefter var vi slet ikke i tvivl om, at vi ville gøre det igen. Derfor kommer Besat Af Musik igen et år efter. Med konferencen vil Autor give noget af al den inspiration tilbage, som musikken hver dag er med til at give lytterne.
Besat Af Musik foregår i de flotte lokaler i Musikhuset København på Vesterbrogade 59. Det er gratis at deltage i konferencen. Tilmeld dig nederst på siden!
Se billeder og læs om første Besat Af Musik.
Find Besat Af Musik 2023 som event på Facebook.
Besat Af Musik oplæg
Dagen består af syv oplæg. Se korte beskrivelser herunder, og læs mere om hvert oplæg og oplægsholder i fold-ud-fanerne nederst på siden.
Fallulah: Farvel til streaming
Om at løsrive sig fra kommercielle begrænsninger og genfinde sin passion. Fallulah har oplevet stor kommerciel succes i musikbranchen, men valgte i år at udgive sit album uden om alle de gatekeepere, der før har indskrænket hendes kunstneriske frihed.
Lucky Lo: Drømmen om Japan
Lo Ersare har de seneste par år indtaget spillesteder og medier med sit musikalske projekt Lucky Lo. Det er dog ikke kun held, men også hårdt arbejde, der har bragt Lucky Lo hele vejen til Japan med sin musik. Et oplæg om at gøde sit drømmemarked.
Signe Lykke: Komposition til teater og museer
Musik former og ændrer scener, rum og oplevelser. Kom om bag scenetæppet og hør om, hvordan kompositionerne bliver til, og om samarbejderne kunstnerne imellem.
Henrik Marstal: Når musikere mister glæden ved musik
Rigtig mange musikere og komponister oplever, at de undertiden mister glæden ved at udøve, skabe og endda lytte til musik. Hør om Autors og DMFs undersøgelse af emnet.
Hans Henrik Knoop: I en tilstand af flow
Det er en fantastisk oplevelse, når tiden flyver af sted, mens man udfører en opgave, og tid og sted nærmest forsvinder. Den tilstand hedder “flow” og kan tillæres.
Nicolai Franck: Status på AI i musikken
Vi tager temperaturen på AI (kunstig intelligens) og vender de emner, man som musikskaber skal være opmærksom på.
Louis Jarto: DIY indtil Roskilde ringer
Louis Jartos drøm er at spille på Orange Scene. Men indtil da overrasker Jarto med “random koncerter” på de mest fantasifulde steder.
Program for Besat Af Musik:
Konferencen finder sted lørdag den 4. november 2023. Program (med forbehold for ændringer på dagen):
- Kl. 10.00: Blød tjek-ind med kaffe og te
- Kl. 10.30: Velkomst v. Autors forperson Anna Lidell
- Kl. 10.35: Signe Lykke: Komposition til teater og museer
- Kl. 11.20: Henrik Marstal: Når musikere mister glæden ved musik
- Kl. 11.45: Pause
- Kl. 12.00: Hans Henrik Knoop: I en tilstand af flow
- Kl. 12.45: Frokost
- Kl. 13.30: Nicolai Franck: Status på AI i musikken
- Kl. 14.05: Fallulah: Farvel til streaming
- Kl. 14.50: Kaffepause
- Kl. 15.10: Louis Jarto: DIY indtil Roskilde ringer
- Kl. 15.30: Lucky Lo: Drømmen om Japan
- Kl. 16.00: Drinks og hygge
- Kl. 17.30: Tak for i dag
Læs mere om de forskellige oplæg her:
Signe Lykke: komposition til teater og museer
Signe Lykke: komposition til teater og museer
Musik former og ændrer scener, rum og oplevelser. Kom om bag scenetæppet og hør om, hvordan kompositionerne bliver til, og om samarbejderne kunstnerne imellem.
Signe Lykke vil præsentere fire store tværkunstneriske projekter, hun har skabt inden for de sidste to år. Fra symfonisk dans, til moderne opera – museums installation og tværfagligt kunstnerkollektiv. I lyd, billeder, noder og ord vil Lykke prøve at give et indblik i kreative processer, samarbejdsformer, lavpraktisk eksekvering og alt det andet der ligger imellem. Vi når helt sikkert ikke i bund, men ser oplægget som en fantastisk mulighed for at starte en dialog om tværkunstnerisk arbejde.
Om Signe Lykke:
Signe Lykke er dansk komponist, med to kandidatgrader fra Rytmisk Musikkonservatorium, Trinity Conservatoire of Music in London og College of Fine Arts in Austin, Texas. Lykke har modtaget en lang række prestigefyldte priser for sit tværkunstneriske arbejde, bl.a. Statens Kunstfonds “Den Unge Elite”.
Henrik Marstal: Når musikere mister glæden ved musik
Henrik Marstal: Når musikere mister glæden ved musik
Rigtig mange musikere og komponister oplever, at de undertiden mister glæden ved at udøve, skabe og endda lytte til musik. Hør om Autors og DMFs undersøgelse af emnet.
Det at have musik som livsbeskæftigelse bliver betragtet som et særligt privilegium, som en ”luksus”, man derfor ikke kan tillade sig at beklage sig over efterfølgende. Men der er brug for at sætte fokus på dette aspekt, fordi det angår musikeres muligheder for at kunne have en bedre trivsel i deres arbejdsliv – og et langt liv i musikken.
Henrik Marstal har interviewet en række musikere om dette emne, og fremlægger til Besat af Musik resultater fra undersøgelsen.
Om Henrik Marstal:
Henrik Marstal (f. 1966) er musiker, forfatter og kulturdebattør. Han står bag fagbøger som “Hitskabelonen” (m. Morten Jaeger) og har siddet i en række legatudvalg, såsom Statens Kunstfond.
Hans Henrik Knoop: i en tilstand af flow
Hans Henrik Knoop: i en tilstand af flow
Det er en fantastisk oplevelse, når tiden flyver af sted, mens man udfører en opgave. Den tilstand hedder “flow” og kan tillæres.
Flow-tilstanden er en bevidsthedsmæssig optimaltilstand, som blandt er kendetegnet ved fuld koncentration, selvforglemmelse og oplevelser af, at umage forekommer ubesværet. Hans Henrik Knoop præsenterer i dette oplæg de vigtigste forudsætninger for, og dimensioner af, flow, og viser, hvorledes man generelt kan fremme flow i hverdagen. Flowtilstand kan nemlig hjælpes på vej og blive mere tilgængelig, så tekstskrivning, komposition eller fondansøgning opleves nemmere,sjovere og mere effektivt.
Om Hans Henrik Knoop:
Knoop er lektor på Aarhus Universitet, med speciale i arbejdsmiljø, psykologi og motivation. Han har udgivet adskillige bøger og forskningsartikler, og været inddraget som psykologiekspert af bl.a. Lego og Tv2.
fallulah: farvel til streaming
fallulah: farvel til streaming
Om at løsrive sig fra kommercielle begrænsninger og genfinde sin passion. Fallulah har oplevet stor kommerciel succes i musikbranchen, men valgte i år at udgive sit album uden om alle de gatekeepere, der før har indskrænket hendes kunstneriske frihed.
Fallulah har i mange år haft et had/kærlighed-forhold til musikbranchen. Hun har arbejdet med de største pladeselskaber, men også oplevet at hendes sangskrivning blev påvirket af kommercielle interesser. Nu har Fallulah revet sig fri og taget et aktivt fravalg af de kommercielle streamingtjenester – i stedet kan det seneste album, Celeste, købes digitalt, på lp og cd. Og så er Fallulah i gang med at opbygge et netværk af lyttere på Patreon, hvor hun i et afgrænset rum deler demoer, tanker og planer med sine lyttere. Fallulah fortæller om sine erfaringer og tanker om at gå sine egne veje og om at frisætte sin musik.
Om Fallulah:
Bag Fallulah står Maria Apetri (f. 1985), der er dansk-rumænsk sangerinde og sangskriver. Debutalbummet ‘The Black Cat Neighbourhood’ gik platin og sidenhen har hun udgivet 4 albummer – senest ‘Celeste’ (2023). Derudover er Fallulah stifter af bevægelsen Hej Søster.
Lucky Lo: drømmen om japan
Lucky Lo: drømmen om japan
Lo Ersare har de seneste par år indtaget spillesteder og medier med sit musikalske projekt Lucky Lo. Det er dog ikke kun held, men også hårdt arbejde, der har bragt Lucky Lo hele vejen til Japan med sin musik. Et oplæg om at gøde sit drømmemarked.
Lo Ersare, der står bag projektet Lucky Lo, har i 2022 og 2023 spillet over 100 koncerter, udgivet sit debutalbum ‘Supercarry’ og modtaget prestigefyldte hæderspriser for sit arbejde. Men før musikken overhovedet var udkommet, tog Lo en beslutning om at lære japansk og tage til Japan for at udbrede sin musik på det japanske marked. I oktober 2023 tog Lo Ersare igen til Japan, denne gang for at spille koncerter, holde møder med japanske musikbranchefolk og lave interview på en større Tokyo-baseret radiokanal. Hør om hendes pro-aktive tilgang til at opsøge nye markeder i dette oplæg.
Om Lo Ersare:
Ersare er svensk, men dansk bosiddende, og studerer til dagligt en kandidat på Rytmisk Musikkonservatorium. Ud over sin koncertaktivitet og sit virke som sangskriver, underviser Lo Ersare unge musikere i sangskrivning og sammenspil.
louis jarto: diy indtil roskilde ringer
louis jarto: diy indtil roskilde ringer
Louis Jartos drøm er at spille på Orange Scene på Roskilde Festival. Men indtil da overrasker Jarto med “random koncerter” på de mest fantasifulde steder.
Fra toilettet på Radisson hotellet, i IKEA og på Nordpolen, der er den mest nordlige koncert, der er spillet i verden. Louis Jarto giver ikke op, før han når til Orange scene. Indtil da spiller han såkaldte random koncerter, der er uannonceret, uautoriseret og uaftalt.
Om Louis Jarto:
Louis Jarto er en dansk artist, som selv opsætter og afvikler koncerter rundt om i hele verden.
nicolai frank: status på ai i musikken
nicolai frank: status på ai i musikken
Vi tager temperaturen på AI (kunstig intelligens) og vender de emner, man som musikskaber skal være opmærksom på.
Kodas tech-scout, Nicolai Franck, fortæller om Kodas arbejder med at finde løsninger på de mange uklarheder, som følger i kølvandet på kunstfrembringende AI – uklarheder som berør musikskabere og Kodas forretning. Han vil bl.a. komme ind på licensering, fordeling af indtægter og ophavsret på AI-skabte værker, samt de problemer, som AI kan føre med sig, hvis der ikke findes politiske løsninger til at beskytte de menneskelige musikskabere, hvis værker AI skabes ud fra.
Om Nicolai Franck:
Nicolai Franck er tech-scout hos Koda og arbejder med at sikre, at Koda bedst muligt kan beskytte sine medlemmers interesser nu og i fremtiden. Franck er forhenværende tech-journalist, uddannet fra IT Universitetet og London Metropolitan University.
Alle interesserede musikskabere kan melde sig til. Det er gratis at deltage i konferencen, men da der er et begrænset antal pladser, vil der være et no-show fee på 200 kr., hvis du melder dig til og ikke dukker op. Afmelding senest torsdag den 2. november.
Konferencen foregår i Musikhuset København på Vesterbrogade 59.
Kommer du langvejs fra til konferencen og er du medlem af Autor, kan du få dækket dine transportudgifter. Se nærmere under transportrefusion.
tilmeld dig venteliste