Nis Bysted

… er producer, komponist, pladeselskabsejer og meget mere.

Nis Bysted er et sandt renæssancemenneske. Som teenager var han med til at stifte Düreforsög, som åbnede Orange Scene på Roskilde Festival i 1997. Senere startede han Thulebasen, og i 2004 grundlagde han det internationalt anerkendte pladeselskab Escho, som bl.a. har udgivet T.S. Høeg, Lower, Iceage og Liss.

Nis er også manager for de to sidstnævnte, og derudover producerer han for alle artister på Escho. På det seneste har han som producer arbejdet med kunstnere som Iceage, Yune, Chorus Grant og Baby in Vain.

Til efteråret påbegynder han arbejdet med den næste Thulebasen-plade.

Play
Thulebasen: “Forever Grinning”