Method Acting for sangskrivere – et kursus- og arbejdsforløb

Method Acting for sangskrivere: Bliv bedre til at skrive store sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans. Et kursusforløb for sangskrivere om sangskrivningens dybdepsykologiske aspekter.

Ønsker du viden om, hvordan du som sangskriver kan anvende Method Acting til at skrive store sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans? Ønsker du nye værktøjer til at blive bedre til at aktivere din ubevidste intelligens, så du lettere kan skrive sange, der rammer publikum lige i hjertet?

Psykolog Troels Boberg giver dig en dybdegående introduktion til sangskrivningens psykologi og hvordan, du kan anvende Method Acting som et kraftfuldt værktøj i din sangskrivningsproces. Gennem en psykologisk forståelse af, hvordan vores indre forestillingsevne fungerer, lærer du at frigøre din kreativitet og give plads til en dybere kraft, der er større end dig selv. 

Kurset løber over fem gange i januar og februar 2025. Det finder sted hos Autor i København.

Ansøgningsfrist for at blive en del af kurset: Mandag den 9. december 2024 kl. 23.59.

Sangskrivningens psykologi og Method Acting

En af psykologiens mest fascinerende erkendelser er, at vores fantasi fungerer uafhængigt af vores bevidste vilje. Fantasien er autonom, ligesom i drømme, hvor den udfolder sig på sine egne præmisser og kommunikerer med os gennem symboler og fiktive karakterer. Denne erkendelse har en radikal indflydelse på, hvordan du med fordel kan arbejde med din proces som sangskriver.

Store succesfulde sangskrivere trækker ikke blot på deres bevidste tanker og følelser i deres proces. De trækker også på deres ubevidste intelligens. De forstår, at kreativitet ikke er noget, der kan kontrolleres, men snarere en proces, der skal ledes og kanaliseres for at udfolde sit fulde potentiale.

På dette kursus vil du lære teknikker til at komme dybere ind i denne proces og lade din ubevidste intelligens få den plads, den fortjener.

Ved at slippe dine normale jeg-grænser og lade jeg-fremmede karakterer træde ind i centrum af dit udtryk, vil dine sange få mere kant, autenticitet og dybde. Eller med Oscar Wildes ord: “Man is least himself when he talks in his own person. Give him a mask, and he will tell you the truth.”

Efter kurset vil du:

  • Mestre Method Acting som et værktøj til at udvikle inspirerende sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans.
  •  Effektivt kunne forstå og bryde kreative blokeringer ved hjælp af dybdepsykologiske teknikker, der lader dig træde ud af dine normale jeg-grænser.
  •  Kunne bevæge dig frit gennem den kreative proces, åbne op for nye udtryk og skabe stærke sange, der skiller sig ud.
  • Opnå dybere adgang til din ubevidste intelligens, så du kan skrive sange med kant og dybde, der gør varigt indtryk.

forudsætninger

Forløbet er designet til alle sangskrivere som ønsker adgang til professionel psykologfaglig viden om, hvordan du som sangskriver kan anvende Method Acting til at skrive store sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans. Dette inkluderer:

  • Sangskrivere, der ønsker nye værktøjer til at fordybe deres proces og aktivere deres ubevidste intelligens.
  • Sangskrivere, der allerede aktivt arbejder med karakterer, men som gerne vil finjustere og kvalificere deres tilgang med avanceret psykologfaglig viden.

Vi anbefaler åbenhed, nysgerrighed og vilje til at dykke ned i sangskrivningens dybdepsykologiske aspekter, men uanset dit udgangspunkt, vil du finde en rigdom af viden og indsigt i det

indhold

Method Acting for sangskrivere er et unikt kursus- og arbejdsforløb, hvor deltagerne undervises i nye, radikale metoder, der hviler på et psykologfagligt grundlag og hvor deltagerne får mulighed for at afprøve metoderne og vise hinanden resultaterne af deres arbejde undervejs.

Mange sangskrivere oplever perioder med stilstand, hvor ideerne ikke flyder, eller hvor selvkritik og tvivl spænder ben for deres arbejde. Psykologisk indsigt og metoder fra Method Acting giver deltagerne mulighed for at bryde disse mønstre ved at træde ud af deres normale perspektiv og lade fiktive karakterer være omdrejningspunktet for deres proces. Dette frigør deltagerne fra den hæmmende selvcensur og giver adgang til et dybere og mere autentisk udtryk.

Mange sangskrivere føler sig fanget af deres jeg eller frygter at miste kontrollen over deres proces og kunstneriske udtryk. Gennem kurset vil du lære at blive bedre til at give slip og arbejde med en mere fri og legende tilgang, hvor du tør tage chancer og lade dig lede af de spontane indskydelser, der kommer til dig undervejs.

datoer

  • Mandag den 6. januar 2025 kl. 9.00-16.00: Modul 1
  • Mandag den 20. januar 2025 kl. 9.00-16.00: Modul 2
  • Mandag den 3. februar 2025 kl. 9.00-16.00: Modul 3
  • Mandag den 17. februar 2025 kl. 9.00-16.00: Modul 4
  • Mandag den 24. februar 2025 kl. 9.00-16.00: Afrunding og præsentation

om troels boberg

Kursusforløbets underviser og tovholder, Troels Boberg, er psykolog og CEO i kursusvirksomheden Den Kreative Impuls. 

Troels Boberg har siden 2013 fungeret som psykologfaglig konsulent og foredragsholder, hvor han med originalitet og entusiasme har undervist i en bred vifte af kreativitets- og kunstpsykologiske emner. Som underviser har Troels en særlig evne til at formidle psykologiske teorier, så de er til at forstå for alle.

Troels er cand.psych. fra Københavns Universitet med særlig ekspertise i skabende processer. Med mere end 10 års erfaring som underviser og vejleder på Rytmisk Musikkonservatorium i København har han hjulpet utallige studerende med deres bachelor- og kandidatprojekter. Troels har også været uddannelses- og ledelseskonsulent for Roskilde Festival siden 2018, hvor han har hjulpet festivalen med at udvikle et efteruddannelsesforløb for medarbejdere. Troels har desuden en lang baggrund som udøvende musiker og selvproducerende artist. 

Forløbet afholdes hos Autor i København

Ansøgningsfrist for at blive en del af kurset: Mandag den 9. december 2024 kl. 23.59.

Alle medlemmer af Koda kan ansøge. Vi vil sørge for at sammensætte et hold med forskellige aldre, køn og genrer.

ansøg her
Koda Kultur 2021-logoet for støttepuljer.